City-legende: Silva og Agüero er uerstattelige
David Silva har strålet i Premier League siden sit skifte fra Valencia i 2010. Den spanske kreatør har scoret 34 mål i 167 kampe for Manchester City, men det i højere grad hans evne til at sætte de andre offensive stjerner i City op, som han er bedst til.
– David Silva ville kunne spille sig på ethvert City-hold. Han er på mit alletiders allstarhold, og han er bare fantastisk at se på, fortæller Colin Bell til klubbens officielle hjemmeside.
– Når han er på bolden, får han hele holdet til at blive bedre, og vi er slet ikke det samme mandskab uden ham. Han har en utrolig forståelse, og han er perfekt spiller for det moderne spil.
Skader har gjort, at Silva blot er startet inde i halvdelen af sæsonens ligakampe, og det er umuligt for City at erstatte ham, mener Bell.
– Vi har investeret en masse penge i holdet i de seneste år, men jeg mener, at Silva og Sergio Agüero er uerstattelige. Vi har en fantastisk trup, men hvis man tager de to ud af sammenligningen, mister vi en masse kvalitet, så jeg håber, at de er tilbage på holdet hurtigst muligt.