Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dårligt nyt for Leicester: Vardy er tvivlsom til Newcastle-opgør

18.11.2015 Kl. 14:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jamie Vardy er den mest formstærke angriber i England for tiden, og han kan tangere Ruud van Nistelrooys rekord med at score i 10 Premier League-kampe i streg, hvis han scorer mod Newcastle i den kommende weekend.

Den 28-årige Leicester-angriber er dog i stor fare for at misse den kamp. Det skriver det lokale medie, Leicester Mercury.  

Vardy var udtaget til den engelske landsholdstrup, der skulle spille to venskabskampe mod henholdsvis Spanien og Frankrig, men han pådrog sig en hofteskade inden det første opgør, hvilket tvang ham til at sidde udenfor.

Leicester må nu krydse fingre for, at de kan få Vardy klar til lørdagens udekamp på St. James’ Park, for Vardy har stået for 12 af klubbens 25 mål i Premier League. Han topper desuden også topscorerlisten. 

Annonce