Real Madrid står over for svært valg - Ronaldo eller Bale skal sælges
Både Cristiano Ronaldo og Gareth Bale er i de seneste par måneder blevet rygtet kraftigt væk fra Real Madrid og er bl.a. blev kædet sammen med et skifte tilbage til Premier League.
Nu melder ESPN, at Real Madrid vil sælge en af dem til sommer, og de skal nu finde ud af, hvem der vil være den bedste løsning.
Rådgiverne for både Cristiano Ronaldo og Gareth Bale er så småt begyndt at undersøge markedet, da de også er klar over, at de kan gå hen og blive solgt.
Cristiano Ronaldo er især blevet rygtet til PSG og Manchester United, og selv om agenten Jorge Mendes har meldt ud, at portugiseren vil fortsætte i Real Madrid resten af sin karriere, så hævder mediet, at han har været i dialog med PSG.
Derudover melder ESPN også, at Gareth Bale er meget opsat på et skifte tilbage til Premier League, hvor Manchester United er waliserens fortrukne destination.
Med David Moyes i spidsen forsøgte Manchester United at hente Gareth Bale i 2013, men han valgte i stedet at skifte til Real Madrid.