Vild transfermelding om Martin Ødegaard
Mikel Arteta og Arsenal har netop skrevet historie ved at sikre klubbens første Premier League-mesterskab i 22 år. Men fejringen har lagt sig, og bag kulisserne planlægges der nu en rystende revolution.
Selvom klubben nåede Champions League-finalen (hvor de tabte til PSG), vil Arteta tage holdet til næste niveau, og det betyder et potentielt farvel til selveste anføreren.
Ifølge BBC Sport og Football.London er Martin Ødegaard nemlig blevet sat på listen over spillere, der kan sælges denne sommer som en del af en massiv udrensning, hvor op mod syv spillere kan forlade klubben.
– Der har været adskillige hvisken i krogene hen over sommeren om, at Arsenal kan være interesserede i at lade Martin Ødegaard gå, hvis den helt rigtige pris bliver tilbudt.
Den pris lyder angiveligt på 710 millioner kroner. Meldingen kommer ovenpå en svag sæson fra nordmandens side, hvor han blot scorede ét mål og leverede seks oplæg i Premier League.
Udover Ødegaard rygtes også den brasilianske stjerne Gabriel Martinelli væk, hvis det rette bud lander.
Fra uundværlig anfører til salgsobjekt
Kontrasten er enorm for den 27-årige nordmand. I 2023/24-sæsonen toppede han med hele 18 målinvolvering i ligaen, men i guld-sæsonen, der netop er overstået, har han haft svært ved at finde sit absolutte topniveau.
Det har fået klubbens ledelse til at overveje det utænkelige: At veksle anføreren til kolde kontanter for at geninvestere i truppen.
Arsenal har sat et ekstremt højt prisskilt på anførerens skuldrer, og de kommer ikke til at ryste på hånden. Hvis en europæisk gigant bider på krogen og smider de krævede 710 millioner kroner, kan Martin Ødegaards glorværdige tid i London være definitivt forbi inden deadline.
Efter næsten 40 år: Michael Laudrup ryster danskerne med chok-udmelding om “genialt” VM-mål



















