Ancelotti: Premier League er min førsteprioritet
Siden Carlo Ancelotti blev fyret i sommer i Real Madrid har den italienske træner holdt en pause fra trænergerningen. Også selv om flere klubber har været interesseret i at tilnytte den erfarne træner. Men nu åbner Ancelotti op for, hvor hans næste klub muligvis kan være.
– Det vigtigste er at komme i gang. At finde en klub med et godt projekt og som er konkurrencedygtige. Hvis det er i England, er det blot endnu bedre, fortæller han til BBC Radio 5 Live.
Ancelotti var i 2009 og frem til 2011 manager for Chelsea, inden han blev fyret at klubben. Det er dog netop Chelsea, som den 56-årige træner over flere gange er blevet sat i forbindelse med.
Under José Mourinhos ledelse er Chelsea inde i en forfærdelig stime, hvor klubben blot ligger nummer 16 i Premier League. Derfor har ledelsen selv givet udtryk for, at der snarligt skal komme bedre resultater, hvis Mourinho vil beholde sit job.
Uanset om Chelsea vælger sig at skille sig af med Mourinho i den nærmeste fremtid, betyder det dog ikke, at Ancelotti vil stå klar. Han holder nemlig fortsat fast i, at han først vil vende tilbage til jobbet som træner fra næste sæson.