Achraf Hakimi under alvorlig anklage: Kan få VM-konsekvenser
Den marokkanske landsholdsanfører Achraf Hakimi skal i retten for en meget alvorlig anklage, og det kan få VM-konsekvenser. Det har franske anklagere bekræftet ifølge BBC.
En kvinde har anklaget PSG-spilleren for at voldtage hende i den franske hovedstad Paris tilbage i 2023, og allerede helt tilbage i marts 2023 begyndte efterforskningen i sagen.
Patrick Dorgu ændrer sit navn – her er grunden
I februar i år blev det så beordret, at sagen skal for retten, og franske medier har tidligere rapporteret, hvordan Achraf Hakimi har forsøgt at få retssagen afvist – uden held.
– Retssystemet kiggede mig i øjnene og sagde ’Hvis du ikke var berømt, ville der aldrig være en sag’, skrev Achraf Hakimi blandt andet på sociale medier i fredags.
Kan få store VM-konsekvenser
Der er endnu ikke blevet sat en dato for, hvornår sagen skal i retten, men det kan vise sig at blive et problem for den marokkanske landsholdsstjerne.
Han opholder sig lige nu i USA, hvor Marokko spiller sine tre gruppekampe, men hvis landets kommende kampe placeret i Canada eller Mexico, kan han potentielt få indrejseproblemer.
Det er tidligere set i denne turnering med Thomas Partey, som ikke fik lov til at rejse ind i Canada, da han ligesom Achraf Hakimi er anklaget for voldtægt.


















