Han blev kaldt Pancho - og blev en kultfigur i Manchester United
Stuart Pearson er en af de spillere fra fortiden der står ret skarpt i hukommelsen. Han var en dygtig og målfarlig angriber, og så var han en flot, høj fyr med moderigtigt mørkt hår, lignede en der var trådt ud af biograflærredet under ”Saturday Night Fever” eller den slags. Kvinderne elskede ham selvfølgelig og tilnavnet ”Pancho” gav associationer til en sydlandsk førsteelsker.
Doc fandt på tilnavnet
Faktisk var det Tommy Docherty der fandt på kælenavnet. Doc var assistentmanager i Hull City, hvor Pearson fik sit gennembrud omkring 1971-72. Der var i 60’erne en populær westernfilm, ”Cisco Kid”, hvor den historiske mexicanske karakter, Pancho Villa, blev fremstillet. Han mindede lidt om en anden Pearson, der hed Mark og så lidt vild ud med lange bakkenbarter, og det var ham der oprindeligt blev kaldt ”Pancho”. Stuart ”arvede” tilnavnet, så han var sådan set Pancho II. Men navnet hang ved, også da Stuart kom til Old Trafford.
Tommy Docherty havde lovet at hente Pearson da han overtog den – på det tidspunkt – synkende skude i Manchester United. Stuart noterede sig løftet, men lagde ikke noget videre i det. ”Ingen troede sådan helt på Doc”, udtalte han for nogle år siden i et interview med fanmediet MUTV. Men Doc holdt ord og købte angriberen i 1974, hvor United kæmpede sig til oprykning fra 2. division. Trods en skade gjorde Pearson det ganske godt med 17 ligascoringer.
Smukt tøj – smukt spil
Nu når vi er ved alt det med udseende og æstetik. Jeg er langt fra at være et modebevidst menneske, men det dér Manchester United kit fra Admiral anno ca. 1976-78. Det er altså aldrig gjort smukkere. Selv den hvide udebanetrøje med smalle striber ned over logoet i den ene side, det var i en klasse for sig selv.
Også på grønsværen gjorde De Røde Djævle det ret pænt. Det var med en dejlig, risikovillig tilgang med to driblere på kanterne, Steve Coppell og Gordon ”Merlin” Hill, og med kompetente folk som Jimmy Greenhoff, Lou Macari og ”Pancho” i front. Defensiven bestod ikke af folk af helt samme klasse. Alex Stepney og Martin Buchan var i karrierens efterår, Jim Holton fik mange skader, og backen Stewart Houston og den defensive midtbanemand David McCreery var, i mine øjne ikke helt dygtige nok. Det var især angrebet der løftede United op til en 3. plads i ligaen i comebacksæsonen 1975-76, hvor Pancho scorede 13 gange.
Skuffelsen over det sensationelle FA Cup finale nederlag til Southampton blev revancheret året derpå, hvor det var Uniteds tur til at agere kæmpedræbere. Liverpool kunne have vundet et formidabelt ”Treble”; mesterskab, Europa Cup og FA Cup, men scoringer af Stuart Pearson og Jimmy Greenhoff spolerede triumfen.
Pearson havde en fremragende sæson med 15 ligascoringer og 19 i alle turneringer tilsammen. Han spillede ret fast på det engelske landshold og scorede i den meget omtalte venskabsmatch mod Argentina i Buenos Aires i sommeren 1977 (kampen endte 1-1). Englænderne var på besøg for at tjekke forholdene hos VM-værtsnationen, men da slutrunden blev afviklet året efter, var Three Lions ikke med. England gik for anden gang i træk glip af at deltage i et verdensmesterskab.
Sidste tur i manegen på Upton Park og Wembley
1977-78 blev et sløjt år på Old Trafford. Tommy Docherty røg ud med fuld musik, efter at det blev afsløret, at han havde en affære med hustruen til en af de klubansatte. Dave Sexton blev hentet ind for at skabe ro og stabilitet, men det blev aldrig rigtig godt. Pearson nettede 10 gange i ligaen, hvilket var skuffende, og Uniteds slutplacering som nummer 10 var en stor skuffelse.
Pearson skrantede med skader året derpå, og Sexton valgte at skippe ham til West Ham United, der på det tidspunkt lå i 2. division. Karrieren syntes at lakke mod enden.
Skader betød, at Pancho ikke blev den profil hos The Hammers som håbet. Han scorede blot 5 gange i ligaen, men medvirkede til gengæld til endnu en cup-sensation, da West Ham besejrede mægtige Arsenal med 1-0 i FA Cup finalen, på et mål af Trevor Brooking.
Pearson var på kontrakt endnu et par sæsoner, men fysikken ville ikke mere, og han lagde op i 1982.
Statistikken med 66 mål i 180 kampe for Manchester United er mere end godkendt. Pearson nåede 15 landskampe og scorede 5 gange.
Efter den aktive karriere var han coach i en del år, og arbejdede som medieekspert i Manchester. Pancho startede et investeringsfirma og bosatte sig i Spanien i nogle år.
