Fra 2. division til Englands bedste midtbanespiller - den utrolige historie om Peter Reid
Ja, jeg ved godt at det er en fortærsket kliché, den der med den undervurderede spiller, den grimme ælling der pludselig kommer i den rette klub, med den rette manager og det rigtige set up, og så forvandler sig til en smuk svane. Eller i dette tilfælde måske i virkeligheden snarere en Klods Hans, der dukkede op på den store scene det helt rigtige sted og tidspunkt, og vandt sig æren, mesterskaberne og det halve kongeriges respekt og beundring.
Jeg synes faktisk at analogierne er ret passende, når vi taler om dagens fødselar, den i dag 70-årige Peter Reid.
Sløv begyndelse i Bolton
Reid blev født i Merseysidebyen Huyton og startede sin fodboldkarriere som ungdomsspiller i Bolton Wanderers. Den lille, men pågående centrale midtbanespiller etablerede sig som en solid og lovende 2. divisionsspiller, og opnåede kampe for det engelske U-landshold. Men omkring 1980 var der ikke meget der tydede på, at Peter Reid skulle blive en af spillets giganter. Bolton havde et par sæsoner i 1. division med bl.a. spillere som Frank Worthington og Sam Allardyce, men klubben rykkede ned i 1980, og Reid måtte tage til takke med en rolle som marginalspiller. De næste 2 ½ sæson blev tilbragt på engelsk fodbolds anden klasse, uden speciel udsigt til de store avancementer. Reid blev efterhånden 27 år. Så kom Howard Kendall forbi.
Den næsten nyudnævnte Evertonmanager opbyggede med stensikker hånd et ægte klassemandskab på rekordtid. På en base af spillere som Kendall havde overtaget fra den kuldsejlede forgænger på Goodison Park, Gordon Lee, tilførte Kendall folk som Neville Southall, Trevor Steven og Andy Gray. Everton begyndte for alvor at swinge. Men Peter Reid blev lige præcis den manglende brik i Kendalls puslerier. Den lille terrier foldede sig ud med et hidtil uset potentiale – eller dvs. Kendall havde jo haft øje for det… Reid blev den styrende balancespiller på Evertons midtbane. Med sin energi, rutine og sit kølige overblik blev han intet mindre end den afgørende nøglespiller på et mandskab der stormede ustoppeligt mod tinderne.
Englands bedste midtbanespiller
Everton vandt FA Cup turneringen i 1984 med en finalesejr på 2-0 over Watford. Det blev afsættet til et helt suverænt mesterskab i 1985, hvor The Toffeemen også vandt Europa Cup turneringen for pokalvindere, og var uhyre tæt på The Double (Manchester Uniteds 10 mand kom i vejen på Wembley). Peter Reid var komplet transformeret fra underdog i 2. division til Englands bedste midtbanespiller, og blev kåret til Årets Spiller af PFA (spillerforeningen).
Året efter var Howard Kendalls mænd i et meget tæt mesterskabsrace med rivalerne fra Liverpool FC, som The Reds i den sidste ende trak sig sejrrigt ud af. Desværre for Everton blev der ikke Europa Cup fodbold pga. udelukkelsen af de engelske klubber fra den europæiske scene.
Peter Reid debuterede som 29-årig på det engelske A-landshold, og blev lynhurtigt uundværlig for landsholdsmanager Bobby Robson. Reid spillede en serie fremragende landskampe, og blev Robsons krumtap på midtbanen ved verdensmesterskabet i Mexico. Hvem skulle have troet, at det mangeårige Bolton-talent kunne få en så sen blomstring og blive Englands bedste midtbanespiller?
Everton blev atter – suveræne – mestre i 1987, men så forlod manager Kendall Goodison Park og drog til Spanien. Everton-magien fusede ud efter en 4. plads under Colin Harvey i 1988. Peter Reid forlod også Mersey for at spille i QPR og Manchester City. Og siden i korte perioder i Southampton, Notts County og Bury. Støvlerne røg på hylden i 1995, da Reid var 39. Men han fortsatte som manager i en lang årrække, bl.a. i Manchester City, Sunderland, Leeds og Coventry. Han var cheftræner for det thailandske landshold en overgang.
Peter Reid blev i 2003 valgt til Everton Greatest XI, sammen med legender som Dixie Dean, Alan Ball, Ray Wilson og Brian Labone.
I de senere år har Reid arbejdet som fodboldkommentator.
