Liverpool skriver kontrakt med Prince Cissé
På sin hjemmeside har Liverpool annonceret, at klubben har skrevet under på en professionel kontrakt med Prince Cissé.
Teenageren har været i klubben i mange år, men nu har han skrevet under på sin første professionelle kontrakt som 17-årig.
Her kan du se VM-åbningskampen mellem Mexico og Sydafrika
Han har transformeret sig fra at være angriber til at være forsvarsspiller i de seneste par sæsoner, og nu gør han sig primært som midterforsvarer.
I den seneste sæson debuterede han for Liverpools U21-mandskab, hvor han sågar også formåede at score i anden halvleg mod Tottenham med et hovedstød.
Supercomputer udregner: De vinder VM 2026
Prince Cissé er søn af den tidligere Liverpool-angriber Djibril Cissé, men i modsætning til sin far har han ikke valgt at stille op for Frankrig. I stedet har han indtil videre spillet ungdomslandskampe for Wales.
Samtidig går rygterne lige nu på, at Liverpool arbejder på at hente Xavier Parker til klubben denne sommer fra Manchester City i et forsøg på at styrke ungdomssiden og fremtidssikre sig.


















