Onsdagens transferrygter: Real Madrid vil hente Arsenal-stjerne
Her får du et overblik over onsdagens mest væsentlige transferrygter, der både omhandler engelske, danske og internationale klubber.
Vi starter ud med to bekræftede handler.
Raul Jimenez vender tilbage til Wolverhampton, hvor den mexicanske angriber tidligere har været en stor profil. Championship-klubben præsenterede ligeledes Kieran Trippier tirsdag.
The Mirror skriver, at Manchester United-ejeren Sir Jim Ratcliffe er klar til at gå all-in på Elliot Anderson denne sommer. Nottingham Forest-stjernen, der snart skal i aktion til VM for England, er dog også rygtet til Manchester City. The Cityzens skulle angiveligt føre kapløbet om den eftertragtede underskrift.
Marc-André ter Stegen er færdig i FC Barcelona. Den tyske keeper var udlejet til Girona i seneste sæson, mens Ajax ligner den næste destination. Det beretter Fabrizio Romano.
Der er stor kamp om Bernardo Silva, der har forladt Manchester City på en fri transfer. Portugiseren har i lang tid været en drømmetransfer for FC Barcelona, men nu rapporterer MARCA, at Atlético Madrid har meldt sig ind i transferkampen.
Den spanske journalist Ramón Álvarez oplyser, at José Mourinho vil trimme Real Madrid-truppen gevaldigt denne sommer. På listen skulle blandt andre Eduardo Camavinga, Rodrygo, Franco Mastantuono, Fran García, Raúl Asencio og Dani Ceballos befinde sig.
I samme tid meddeler Sky Sports, at Real Madrid har et godt øje til Arsenals Riccardo Calafiori, der primært spillere på venstre back. Læs mere.
Ny transfermelding om Kylian Mbappé

















