Annonce
Annonce

Markant melding om Riemer: DBU sender et signal

08.06.2026 Kl. 21:39

Kent Nielsen er angiveligt på vej ind i en markant rolle omkring det danske landshold.

Ifølge flere meldinger bliver den erfarne træner snart præsenteret som ny assistenttræner under Brian Riemer. Men ansættelsen rejser allerede spørgsmål om magtbalancen i landsholdslejren.

For ifølge Viaplays fodboldekspert Kenneth Emil Petersen er det langt fra en ubetinget fordel for den nuværende landstræner.

“Ikke en god case for Brian Riemer”

Kenneth Emil Petersen ser ansættelsen som et tegn på, at DBU ønsker ekstra erfaring og tyngde omkring landsholdet.

– Det styrker ikke Brian Riemer, det er klart. Brian Riemer har rigeligt at se til. Så kan det være fint, der kommer en mand ind, som er meget respekteret og har bevist sig, siger han.

Eksperten peger samtidig på, at Kent Nielsen ikke er en hvilken som helst assistent.

Den mangeårige cheftræner har flere hundrede Superliga-kampe på CV’et og blev tidligere nævnt som en mulig kandidat, da DBU skulle finde ny landstræner.

– Det er ikke en god case for Brian Riemer, at der skal sidde en mand ved siden af ham med 500-600 Superliga-kampe og som også var i spil, da der skulle findes en ny landstræner, siger Kenneth Emil Petersen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

(ARKIV) Kent Nielsen træner for Silkeborg under Superligakampen mellem FC Fredericia og Silkeborg IF på Monjasa Park i Fredericia søndag den 17. maj 2026.Kent Nielsen stopper som cheftræner i Silkeborg for at blive assistent for landstræner Brian Riemer på herrelandsholdet. Det skriver Bold. Det skriver Ritzau, lørdag den 6. juni 2026.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Sender signal om mistillid?

Ansættelsen kan ifølge eksperten tolkes som et signal om, at DBU ønsker at styrke det sportslige setup omkring landsholdet efter en skuffende periode.

– Det må være noget, som DBU har set sig nødsaget til. At der skal en stor kapacitet ind for at støtte Brian Riemer, lyder vurderingen.

Netop formuleringen om “støtte” kan få mange til at spekulere i, hvor stærkt Brian Riemer egentlig står internt.

Kan skabe udfordringer i trænerteamet

Kenneth Emil Petersen mener samtidig, at samarbejdet mellem de to profiler kan blive en udfordring.

Kent Nielsen har gennem hele sin trænerkarriere været den øverste chef og været vant til at træffe de afgørende beslutninger.

Nu skal han pludselig indtage en rolle som assistent.

– Der skal være nogle klare retningslinjer om, hvem der har hvilke opgaver. Det bliver en udfordring for Kent Nielsen, at han ikke skal være den helt store chef. Det har han været i samtlige klubber, han har været i, siger han.

Ifølge eksperten kræver det fuld åbenhed mellem de to trænere, hvis samarbejdet skal fungere.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Denmark’s national coach Brian Riemer speaks to the press after the football international match between Denmark and Ukraine at Odense Stadium on Sunday, June 7, 2026. (Photo: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Spekulationerne om Riemers fremtid fortsætter

Brian Riemer har været under pres efter Danmarks manglende kvalifikation til VM-slutrunden, som denne gang afvikles med rekordmange 48 deltagende nationer.

Den skuffelse har sat gang i spekulationer om landstrænerens fremtid, og derfor vil ansættelsen af Kent Nielsen uvægerligt blive tolket som mere end blot en almindelig udvidelse af trænerstaben.

Spørgsmålet er nu, om Kent Nielsen bliver den støtte, DBU håber på, eller om hans ankomst blot vil skabe endnu større fokus på Brian Riemers position som landstræner.

Du kan se Kenneth Emil Petersens vurdering i videoen øverst i artiklen.

Thomas Gravesen skyder med skarpt mod Christian Eriksen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce