Fremad Amager er en institution i dansk fodbold. Klubben har traditionelt været Amagers stærkeste klub, og der er gennem årene gået mange fine spillere igennem ungdomsafdelingen. 

Små kår i starten

Fremad stiftedes den 10. juni 1910, hvor en snes unge knægte mødtes i forlystelsesetablissementet ”Alhambra” og kårede Ebert Nordbjerg til den nye klubs formand. Det vigtigste var, at en af initiativtagerne, Kaj Rasmussen, ved denne historiske lejlighed, skænkede foreningen en bold. 

Små var kårene til at begynde med. Der var ingen omklædningsfaciliteter og man fik en slags fodboldbane på en byggetomt, der var nærmest livsfarlig. Der var grus i stedet for græs, og banen havde en form der var en mellemting mellem en rhombe og en trapez. Smal i den ende ende, skæv i den anden, og så med et ståltrådshegn som sidelinje. Velbekomme…

De unge mennesker lod sig ikke slå ud, og i 1912 tog bestyrelsen initiativ til oprettelsen af Amager Boldspil Union. B.1908 regnedes for den stærkeste klub på det tidspunkt, men de havde jo også haft to år mere end Fremad til at øve sig. I 1916 sluttede unionen sig sammen med andre københavnske småklubbers unioner, og dannede KFBU. Først i 1920 blev Fremad medlem af det fine selskab i Københavns Boldspil Union (KBU). Men så gik det også ret stærkt med det sportslige. 

Øl, kegler og fodbold i Sundby

I 1922 blev Sundby Idrætspark indviet, og så fik Fremad både en ordentlig bane og gode faciliteter. Publikum strømmede til, for Idrætsanlægget lå ved siden af det populære Alhambra.

I begyndelsen af 1900-tallet var det populært blandt arbejderfamilier på Amager at tage på søndagsudflugt til forlystelsesetablissementet (ikke at forveksle med Georg Carstensens Alhambra på Frederiksberg). Her kunne man spendere sin ugentlige fridag og rekreere sig med en pot øl, et spil kegler – og så gå i Sundby Idrætspark og se Fremad. Kombinationen af øl, kegler og fodbold gav basis for en hurtigt voksende og efterhånden ret stærk fodboldklub. 

I 1925 fik amagerkanerne stærk tilgang udefra i form af hele tre landsholdsspillere: Knud Kastrup, Bernhard ”Bette” Andersen og Alf Olsen. Holdet vandt A-rækken uden pointtab og slog KFUM i playoff om oprykning til den bedste københavnske række. Den fremragende tekniker Alf Olsen blev klubbens første landsholdsspiller. Han havde tidligere repræsenteret både B.93 og KB i rød-hvidt.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Guldalderen

Efter nogle år hvor man var en konstant del af bundkampen kom Fremad med i den landsdækkende 1. division i 1931. Op igennem 1930’erne fortsatte elevatortilværelsen, men i 1939-40 indledtes en veritabel guldalder. Fremad blev nummer 2, kun 2 point efter KB i kampen om DM, og succesen fortsatte i de regionale kredse der blev struktureret under besættelsen. Amagerkanerne nåede frem til DM-finalen i 1941, men tabte dog slutopgøret til Frem med 4-2. Stjernen i Sundby var ubetinget wingen Oscar Theisen. 

Theisen havde et heftigt temperament, der gjorde ham upopulær blandt dommere, ledere og modstandere. Det var som om, at han havde Fremads status som opkomlinge ”under huden” og det foranledigede, at han fightede som en en-mands hær i frontlinjen for sin klub. Det gav ham til gengæld heltestatus blandt Amagers jævne arbejderbefolkning, der så et ukueligt forbillede i deres opportunistiske angriber. Han tog uforfærdet kampen op imod de magtfulde traditionsklubber og spillets autoriteter. I starten af 1940’erne kunne aviserne berette om udvisninger til Theisen, dels for hævnakter og dels for upassende optræden overfor dommere. Det medførte karantæner og nedsættende presseomtale. Men han var svær at tøjle, og det kastede 5 landskampe af sig. Dermed er han, sammen med Alf Olsen og Kai Frandsen, den som har repræsenteret Fremad flest gange på landsholdet.

Da turneringen atter blev rekonstrueret i 1946, blev Fremad en flot nummer 5, og i 1947 nummer 3. Så ebbede ”guldalderen” ud. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

70’er epoken

I begyndelsen af 1970’erne rørte klubben igen på sig. Et spændende mandskab under Arne Sørensens inspirerende ledelse blev sat sammen. Det var med folk som Peter Kristensen, Poul Mathiasen, Tonni ”Numme” Nielsen, Erik Ryde og Jørgen Salomonsen. Da Frank Arnesen kom op fra ynglingeafdelingen og fik selskab af Taastrup-talentet Søren Lerby havde Amager atter et hold med 1. divisionskaliber (i øvrigt med skarp lokal konkurrence fra Kastrup Boldklub).

En (tabt) pokalfinale i 1972 kastede en Europa Cup deltagelse af sig, og det blev til en 13. plads i 1. division i 1975. Efter at Ajax-tvillingerne var taget til Amsterdam, nød man godt af bl.a. Ivan Nielsen og Henrik Andersen – indtil også de blev professionelle i det store udland. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

I nyere tid har Fremad kun sporadisk været med helt fremme yderst sporadisk. Desværre har et par konkurser skrammet både det sportslige og det generelle omdømme. Men det er stadig sjovt at gå til fodbold i Sundby. Det er ikke helt det samme som før i tiden, når Fremad spillede søndag kl. 10.30 og folk kom fra morgenværtshusene for at se de blå-hvide, men det dufter stadig af fodbold på Amager.