Liverpool bekræfter: Stor stjerne er færdig
Liverpool har nu officielt bekræftet, at den tredje store stjerne forlader klubben ved udgangen af juni.
Efter de bekræftede afgange af Mohamed Salah og Andy Robertson, så er Ibrahima Konaté nu officielt færdig på Anfield.
Dermed slutter den franske landsholdsspillers fem år lange ophold i Merseyside-klubben. Siden skiftet fra RB Leipzig i sommeren 2021 nåede Konaté at spille 183 kampe og score syv mål for The Reds, hvor han udviklede sig til en af holdets vigtigste defensive profiler.
Iraolas første Liverpool-signing på plads? Stjerne hælder kraftigt til gigant-tilbud
Nyheden kommer efter længere tids usikkerhed om stopperens fremtid. Ifølge transferjournalisten Ben Jacobs brød forhandlingerne om en kontraktforlængelse pludseligt sammen, og Liverpool har derfor måttet indstille sig på at miste den 27-årige forsvarer uden en transfersum.
Konatés afgang er endnu et hårdt slag for Liverpool, som allerede har sagt farvel til flere markante profiler i løbet af sommeren. Derfor står klubbens sportslige ledelse nu over for en omfattende genopbygning af truppen, hvor Jeremy Jacquet og Giovanni Leoni skal være med til at definere fremtidens defensive linje.
Spørgsmålet er nu, hvor den franske forsvarsklippe fortsætter karrieren?
Forlader Chelsea: Nu kan Filip Jørgensen blive Danmarks førstemålmand
Flere bejlere til Liverpool-stjerne
Ifølge The Guardian er Paris Saint-Germain den mest sandsynlige destination. De franske mestre har længe fulgt Konaté og skulle være klar til at tilbyde ham en central rolle i projektet i Paris.
Real Madrid nævnes fortsat som en outsider i kapløbet, men meget tyder på, at spanierne prioriterer andre defensive mål denne sommer. Samtidig forlyder det fra engelske kilder, at Chelsea har trukket sig fra jagten.
Dermed peger pilen i stigende grad mod de forsvarende Champions League-vindere, som kan sikre sig en af Europas mest eftertragtede forsvarsspillere uden at betale en transfersum.
Det er nu kommet frem, at Joakim Mæhle er det helt perfekte match med F.C. København. Læs mere.


















