Vild udmelding om Arne Slot
Liverpools beslutning om at afskedige cheftræner Arne Slot vækker stor tilfredshed hos flere Liverpool-fans herhjemme.
Andreas Brøns Riise, der er chefredaktør for Danmarks største Liverpool-fanklub Redmen Family, har i længere tid efterlyst en ændring på managerposten. Nu fik han sin vilje.
Efter flere måneders sportslig nedtur valgte The Reds lørdag at stoppe samarbejdet med den hollandske træner. Fyringen kommer efter en sæson, hvor de forsvarende mestre faldt markant i niveau og måtte nøjes med en femteplads i Premier League.
For Andreas Brøns Riise kommer beslutningen ikke som nogen overraskelse.
– Det er først og fremmest lettelse. Det har ikke været godt længe, og man har gået og ventet på, om det skulle ske endnu tidligere, eller om de ville gå ind i næste sæson med ham, siger han til Bold.
Forlader Chelsea: Nu kan Filip Jørgensen blive Danmarks førstemålmand
Farvel og tak til Arne Slot
Riise lægger ikke skjul på, at han i længere tid har ønsket et trænerskifte på Anfield.
– Jeg er en af dem, som har ønsket ham ude i et stykke tid. Så er der bare begyndt at sprede sig en følelse af, at man nærmest ikke engang rigtig så frem mod næste sæson. Stemningen var helt flad. – Så det er en lettelse over, at de har trykket på knappen nu, lyder det således.
Han understreger samtidig, at fyringen kun er første skridt. Merseyside-klubben skal nu træffe det rigtige valg i jagten på en afløser, hvis klubben ikke skal risikere at ende i samme ustabile situation som Tottenham gennem de seneste år.
Andoni Iralola er den absolutte topkandidat til at overtage styrepinden på Anfield.
Andetsteds forlyder det, at Joakim Mæhle er det helt perfekte match med F.C. København. Læs mere.



















