Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carrick sprænger banken: Manchester United køber superstjerne for 862 millioner

28.05.2026 Kl. 22:10

Manchester United planlægger en stor transfer til midtbanen til ære for Michael Carrick, klubbens nyansatte permanente træner.

Carrick er blevet ansat på en toårig aftale på Old Trafford med option på et tredje år efter et imponerende midlertidigt ophold i klubben.

I den periode blev det til 12 sejre, tre uafgjorte kampe og blot to nederlag. Siden han overtog klubben, har intet andet Premier League-mandskab skaffet lige så mange point, og De Røde Djævle skrabede endda tre point mere sammen end de eventuelle Premier League-vindere fra Arsenal.

Det er i forvejen bekræftet, at den brasilianske midtbanemaestro, Casemiro på 34 år, forlader klubben denne sommer, og derfor er United på udkig efter en ny midtbanespiller. Her ventes det, at Carrick får tilgang af som minimum én stjernespækket tilgang til midtbanen.

Manchester United planlægger køb til 862 millioner

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: IMAGO

Samuel Luckhurst, der dækker Manchester United tæt for The Sun, rapporterer, at De Røde Djævle vil foretage sig en stor midtbane-transfer, og her forventes en handel at koste i omegnen af 100 millioner pund, svarende til 862 millioner kroner.

Under klubbens forhenværende manager, Rúben Amorim, blev Bruno Fernandes benyttet i en mere dybtliggende rolle, men Carrick har skubbet portugiseren frem til en mere offensiv position.

På den defensive midtbane har Kobbie Mainoo genfundet sin form under Carrick, efter at han synkede ned som marginalspiller under Amorims ledelse. Men der skal hentes en erstatning for Casemiro.

Derudover anses Manuel Ugarte ikke for at være god nok til at udfylde hullet efter Casemiro. United foretrækker at sælge uruguayaneren, men der er formentlig stærkt begrænset interesse grundet hans ringe præstationer. Derfor bliver han efter alt at dømme i klubben.

Hans løn – der lyder på godt en million kroner om ugen – er desuden også en større begrænsning for de fleste klubber, der ikke kan opfylde kravet om en lignende gage.

Flere spillere på radaren

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Action Images via Reuters/Craig Brough

Manchester United har adskillige transfermål, når det kommer til forstærkninger på midtbanen.

Elliot Anderson fra Nottingham Forest er på toppen af listen, men ærke- og byrivalerne fra Manchester City menes at være længere fremme i processen.

Sandro Tonali fra Newcastle er ligeledes en spiller, klubben er interesseret i at hente efter en række stærke sæsoner i Premier League, siden han ankom til The Magpies fra AC Milan for 55 millioner pund.

En spiller som Adam Wharton, der onsdag vandt Conference League med Crystal Palace, menes ligeledes at være på klubbens radar.

Efter nedrykning: Vild transfermelding om Christian Eriksen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce