Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

VM-chok: Deschamps slagter Real Madrid-stjerne i opsigtsvækkende trup

14.05.2026 Kl. 21:15

Torsdag aften er den franske trup til VM-slutrunden i USA, Canada og Mexico blevet udtaget, og den er mildest talt opsigtsvækkende.

Flere stjerner glimrer ved deres fravær, og mest markant er det nok, at Eduardo Camavinga, som ellers er på kontrakt hos Real Madrid, tilsyneladende ikke kan bruges af Les Bleus.

Men også spillere som Khephren Thuram og Christopher Nkunku må lade passene blive i skufferne og kan i stedet nyde en forlænget sommerferie, hvor de dog også må tænke over, hvad der er gået galt i den netop overståede sæson.

Mens Camavinga er blevet siet fra, er der til gengæld genvalg til klubkammeraten Aurélien Tchouaméni, der for nylig har været involveret i en ganske stor kontrovers i Real Madrid, hvor han endte med at sende Federico Valverde på hospitalet med et hovedtraume. Sådan er historien i al fald blevet udlagt hos flere medier.

Kommenterer på Camavinga-fravalg

Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, har også allerede kommenteret fravalget.

– Camavinga ude af VM-truppen? Han kommer fra en svær sæson, hvor han ikke har spillet meget og med en masse skader.

– Han er stadig ung. Jeg har valg at træffe og en struktur til min liste, siger Deschamps ifølge Fabrizio Romano.

Her er Frankrigs VM-trup:

Målmænd: Mike Maignan (AC Milan), Robin Risser (Lens), Brice Samba (Rennes)

Forsvar: Lucas Digne (Aston Vila), Malo Gusto (Chelsea), Lucas Hernandez (PSG), Theo Hernandez (Al Hilal), Ibrahima Konaté (Liverpool), Jules Koundé (FC Barcelona), Maxence Lacroix (Crystal Palace), Wlliam Saliba (Arsenal), Dayot Upamecano (Bayern München)

Midtbane: N’Golo Kanté (Fenerbahçe), Manu Koné (AS Roma), Adrien Rabiot (AC Milan), Aurélien Tchouaméni (Real Madrid), Warren Zaïre-Emery (PSG)

Angreb: Maghnes Akliouche (AS Monaco), Bradley Barcola (PSG), Rayan Cherki (Manchester City), Ousmane Dembélé (PSG), Désiré Doué (PSG), Jean-Philippe Mateta (Crystal Palace), Kylian Mbappé (Real Madrid), Michael Olise (Bayern München), Marcus Thuram (Inter Milan)

Hvem skal Frankrig møde til VM?

I udgangspunkt skal Frankrig møde Senegal, Irak og Norge ved sommerens VM-slutrunde. Det er i hvert fald de tre nationer, som Les Bleus er blevet trukket ud imod. Men der burde være et fornuftigt grundlag for at avancere herfra og komme et godt stykke i turneringen.

Ifølge bookmakerne er Frankrig da også gjort til favoritter til at vinde VM-slutrunden, men det bliver altså uden Camavinga, at landet skal forsøge at vinde det første verdensmesterskab siden 2018.

Kort efter pokaltitel: Aral Simsir smider transferbombe

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce