Efter brutalt exit: Nu vender han tilbage til Liverpool
Liverpool går en afgørende sommer i møde, hvor flere markante profiler er på vej mod afslutningen på deres tid i klubben.
En af de største ændringer bliver afskeden med Mohamed Salah og ikke mindst Andy Robertson, der efter mange år på venstrebacken forlader Anfield ved sæsonens afslutning.
Skotten har været blandt klubbens vigtigste spillere gennem både Jürgen Klopp-æraen og den efterfølgende periode under Arne Slot. Men nu er det slut.
Robertson har selv afsløret, at Merseyside-klubben aldrig lagde et konkret kontrakttilbud på bordet, samtidig med at klubben ikke kunne love ham en fast rolle fremover. Nu peger pilen mod det nordlige London, hvor Tottenham skulle bejle til den arbejdshidsige spiller.
I stedet er blikket rettet mod fremtiden. Milos Kerkez bliver internt set som den naturlige afløser på venstrebacken efter sin ankomst sidste sommer. Den unge ungarer betragtes som en central del af klubbens nye projekt.
Det står nu klart, at Arsenal møder Paris Saint-Germain i Champions League-finalen i Budapest den 30. maj. Nu hylder Michael Laudrup én ekstraordinær spiller. Læs mere.
Klar til Liverpool-retur
Samtidig vender Kostas Tsimikas tilbage efter et lejeophold i Roma. Ifølge This Is Anfield er den tidligere Esbjerg-spiller klar til at kæmpe om pladsen og fungere som backup for Kerkez i den kommende sæson.
Den græske spiller har spillet 25 kampe for Gian Piero Gasperinis hold, men har kun været i startopstillingen i 11 kampe og har ikke været på banen i tre af de seneste fire kampe.
Der var to danske klubber, der repræsenterede Danmark i Europa i denne sæson. Nu er det kommet frem, hvor meget F.C. København og FC Midtjylland har tjent efter deres respektive europæiske kampagner.


















