Choktransfer: Manchester City kigger på Liverpool-profil
Forud for sommerens transfervindue er der nu kommet en melding om, at Manchester City kigger på en spiller hos Liverpool.
Det er mediet Anfield Watch, som har historien om, at The Cityzens i løbet af det seneste stykke tid har kigget på muligheden for at handle hos rivalen i toppen af Premier League.
FCK-fans vil af med én spiller efter skuffelse
Det er midtbanespilleren Curtis Jones, som den sportslige ledelse hos Manchester City efter sigende har set sig varm på, og muligheden for et skifte væk fra Liverpool synes ganske sandsynlig.
I løbet af de seneste uger og måneder har der således været en række meldinger om, at midtbanespilleren forbereder sig på at finde en ny klub til sommer.
Han har haft svært ved at erobre en fast plads på den centrale midtbane under Arne Slot, og han har derudover også kun ét år tilbage af sin kontrakt med The Reds.
Hvorvidt Manchester City gør mere ud af interessen for englænderen, som har spillet hele sin karriere hos Liverpool, hvor det er blevet til mere end 220 kampe, må tiden vise.
Transfervinduet åbner i juni, og de første handler vil formentlig finde sted før sommerens VM-slutrunde.



















