Efter Arsenal-kampen: Nu hylder Michael Laudrup én spiller
Michael Laudrup forholder sig til en af stjernerne i kampen mellem Arsenal og Atlético Madrid i Champions League.
Her tog The Gunners en smal sejr på 1-0 hjemme på Emirates, hvilket betyder, at de er klar til finalen i Budapest mod enten PSG eller Bayern München med et samlet avacement på 2-1.
Det er første gang i 20 år, at London-klubben har booket en finalebillet i den prestigefyldte turnering.
I forbindelse med opgøret var der særligt en spiller, der løb med al opmærksomheden.
Der er behov for forandringer: Her er tre bud på en ny cheftræner i Chelsea
Michael Laudrup med markant sammenligning
Den danske landsholdslegende er fuld af begejstring for 35-årige Antoine Griezmann, der nu har spillet sin sidste Champions League-kamp for Atlético Madrid.
Den franske angriber har været et fænomen i den spanske hovedstadsklub, som han skiftede til første gang i 2014. Sidenhen er det blevet til 479 optrædener og 311 målinvolveringer.
Selv ikke en sviptur til FC Barcelona har ødelagt eftermælet i den rød- og hvidstribede klub. Det aftjener respekt hos Laudrup, der sammenligner ham med en anden klublegende.
– De ord, der dukker op, er en intelligent spiller, arbejdsom og ydmyg. Og så har han scoret mange mål. Han er topscorer i klubben, men han er jo ikke en super teknisk spiller. Der er mange, der er mere tekniske end ham, fortæller Laudrup i Viaplay-studiet og uddyber:
– Han har aldrig været nummer 9. Han er heller ikke kantspiller, for der mangler han lidt fart. Men fordi han er så klog, og hvis jeg skal finde en spiller, der måske ikke ligner ham 100% en til en, men som alligevel har lidt af det samme, så er det Thomas Müller fra Bayern München.
– Ham, som man ikke kan helt definere, men som er utrolig vigtig, og indstillingen er måske det ord, der trænger mest igennem.
Nu er det kommet frem, at FC Midtjylland-bossen Mike Tullberg kan være færdig allerede efter én sæson. Læs mere.



















