Sergio Ramos' kæreste: Vi lærer engelsk
Interessen virkede til at være kølet af de seneste iger, men meldingerne går nu på, at United har sendt et sidste bud på den spanske forsvarsspiller.
Men tanken om at forlade de vante rammer i Real Madrid har åbenbart længe været en tanke hos Sergio Ramos og partneren Pilar Rubio. Hun har nemlig fortalt den spanske avis El Mundo, at de længe har forsøgt at lære engelsk.
– Vi har begge forsøgt at forbedre vores engelske i noget tid. Både sammen og hver for sig. Derhjemme forsøger vi ofte at se engelske film for at blive bedre. Det har faktisk stået på i tre år nu, har Pilar Rubio altså afsløret.
I samme interview fortæller hun også, at de gerne rejser ud i verden og slår sig ned – så længe familien er samlet. Parret venter i øjeblikket sit andet barn.
Sergio Ramos virker altså ikke skræmt af en flytning til Manchester, men den store hindring virker til at være forhandlingerne mellem United og Real Madrid.