FCM indtager førstepladsen: Nu taler alle om én spiller
FCM vandt 2-1 i Haderslev over Sønderjyske, hvilket betyder, at klubben nu snupper førstepladsen i Superligaen fra AGF.
Klubben fra Herning og Ikast har længe haltet efter i landets bedste række, hvor De Hviie fra Aarhus har befundet sig i pole position til det første guld i 40 år, men nu er der vendt rundt på situationen.
Mike Tullberg og kompagni har således hentet tre sejre i rap, hvor sejren i mandagens direkte gulddyst mod AGF startede med at bringe spænding tilbage i toppen af Superligaen.
Aarhus-klubben måtte nøjes med 1-1 i Farum mod FC Nordsjælland, hvorfor FCM nu indtager førstepladsen grundet den bedste målscorer. Begge mandskaber har 57 point.
Så sluttede det: Træner siger farvel til landsholdet
Hylder en FCM-spiller efter vital sejr
Tipsbladet er ganske klar i mælet, når de skal fremhæve ulvenes nøglespiller i forbindelse med kampen mod Sønderjyske. Nemlig assistkongen i form af Aral Simsir.
– Det er ikke tit, at Aral Simsir spiller gode kampe uden, at det automatisk kaster målinvolveringer af sig, men det var tilfældet i Haderslev, hvor kantspilleren var manden, det hele skulle igennem, før det blev farligt.
– Selv kunne han måske være kommet på tavlen, hvis han havde prioriteret en afslutning frem for en dribling, da han efter en et-to-kombination befandt sig i en god position i feltet.
– Den lækre aflevering bag om støttebenet til Cho var også endnu et tegn på et enormt teknisk overskud. Aral Simsir er en helt igennem lækker fodboldspiller, skriver mediet således.
AGF kan hurtigt genvinde førstepladsen, når de to topklubber tørner sammen i weekenden i det nordlige Aarhus.
Nu er det kommet frem, at Manchester City vil købe én af Chelseas største stjerner denne sommer. Læs hele historien lige her.


















