Efter Salah og Robertson: Kæmpe stjerne tæt på Liverpool-exit
Hos Liverpool blæser forandringens vinde, hvor en æra nærmer sig sin afslutning for tre notoriske stjerner.
Klubben fra Beatles-byen står over for et markant generationsskifte, hvor profiler som Mohamed Salah og Andy Robertson er i gang med deres sidste sæsoner på Anfield.
Men det stopper ikke der. Også kaptajn Virgil van Dijk kan være på vej ud, når hans kontrakt udløber næste sommer.
Den tidligere Liverpool-spiller Jamie Carragher har peget på, at det netop er disse legender, der fortsat bærer holdet i de største kampe.
– Når man tænker på, hvordan Liverpool har vundet denne kamp, så er det to af klubbens absolutte legender, der har stået for det. De vil ikke være her meget længere. Salah og sandsynligvis Van Dijk om 12 måneder, fortæller Carragher ifølge Liverpool Echo og fortsætter:
– To af de absolut største. Salah har gjort det igen mod Liverpools største rivaler, som han altid gør. Mod Everton eller Manchester United kan man altid stole på ham.

Van Dijk har i årevis været fundamentet i Liverpools defensiv og en afgørende figur i klubbens største triumfer, men tiden begynder at indhente selv de mest dominerende spillere.
Samtidig har sæsonen været ujævn for de regerende mestre i Premier League, hvor resultaterne har svinget, mens holdet kæmper for at fastholde en plads i top fem.
Under ledelse af Arne Slot er fokus nu udelukkende rettet mod ligaen, efter tidlige exits fra både pokalturneringer og europæisk fodbold. Klubben har allerede taget hul på fremtiden med unge investeringer i forsvaret, hvilket understreger, at et skifte er uundgåeligt.
Alt tyder derfor på, at Liverpool går en sommer i møde, hvor flere af klubbens største profiler takker af – og en ny æra begynder.
Victor Froholdt skaber guldbelagte overskrifter i Portugal, hvor den blonde dansker var afgørende
Liverpool tog vigtigt stik i Merseyside-derby
Merseyside-derbyet mellem de evige rivaler fra Liverpool og Everton udviklede sig til et dramatisk opgør med både høj intensitet og afgørende øjeblikke.
Mohamed Salah bragte gæsterne foran og skrev samtidig historie med sin niende scoring i arvefjendeopgøret, men hjemmeholdet slog hurtigt igen og skabte ny spænding.
Kampen blev yderligere præget af skader, der tvang uventede ændringer frem. Her måtte én af Arne Slots spiller efterfølgende en tur på hospitalet, hvilket vi fortsat mangler en status på. Vi følger situationen tæt her på PLBOLD.
I slutfasen dukkede forsvarskaptajnen Virgil van Dijk op og afgjorde opgøret på havnen i Liverpool. Dermed kunne The Reds glæde sig over de første tre point på The Toffees spritnye stadion, bedre kendt som Hill Dickinson Stadium.
Sejren styrker Liverpools position i toppen af Premier League, hvor der er syv point ned til Chelsea på sjettepladsen,men bekymringerne vokser i takt med de fysiske problemer i truppen.
Der var to danske klubber, der repræsenterede Danmark i Europa i denne sæson. Nu er det afsløret, hvor meget F.C. København og FC Midtjylland har tjent efter deres respektive europæiske kampagner.


















