Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt scenarie: Sådan kan Premier League blive afgjort

19.04.2026 Kl. 19:50

Der er nu en ganske pæn sandsynlighed for, at det ender med at være målscoren, som afgør, hvor Premier League-titlen havner i denne sæson. 

Søndag aften vandt Manchester City således hjemme mod Arsenal, og The Gunners har derfor nu blot tre point ned til rivalerne. 

Samtidig er det værd at notere sig, at Manchester City har én kamp i hånden, og klubberne kan derfor være på samme antal point, hvis The Cityzens vinder det opgør. 

Vildt scenarie er i spil

Derfor kan det i sidste ende blive den samlede målscore, som afgør, hvor Premier League-titlen havner i denne sæson. 

Aktuelt har Manchester City en målscore på +36, mens Arsenal har en målscore på +37. Også her er der enorm spænding. 

Hvis klubberne også ender med den samme målscore, vil det være det samlede antal mål scoret, der bliver afgørende. Her er det også tæt, da Manchester City har scoret 65 gange, mens Arsenal er på 63 scoringer. 

Hvis klubberne ender med at have scoret lige mange mål, vil det i stedet være point hentet i de indbyrdes kampe, der bliver afgørende, og her vil Manchester City så vinde titlen med søndagens sejr. Det første opgør i sæsonen endte 1-1. 

Arsenals resterende kampe:
Newcastle (hjemme)
Fulham (hjemme)
West Ham (ude)
Burnley (hjemme)
Crystal Palace (ude)

Manchester Citys resterende kampe:
Burnley (ude)
Everton (ude)
Brentford (hjemme)
Bournemouth (ude)
Crystal Palace (hjemme)
Aston Villa (hjemme)

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce