Dembélé trækker overskrifter i PSG
Den franske avis L’Equipe har smidt noget af en bombe, for nu rapporterer mediet, at Ousmane Dembélé i yderste konsekvens kan forlade PSG.
Meldingen går nemlig på, at den 28-årige franskmand ikke ønsker at forhandle med klubben om en ny kontrakt.
Vildt scenarie: Danmark kan komme med til VM
Han har to år tilbage af sin nuværende aftale med Champions League-vinderne, hvor han også er den bedst betalte spiller.
Der er efter sigende flere årsager til, at han ønsker at vente på at tale med PSG om en ny kontrakt.
· Han vil kende lønloftet hos PSG
· Han vil ikke diskutere sin fremtid inden VM til sommer
· Han vil fokusere på Champions League lige nu
Samtidig går meldingen også på, at der vil være klubber i både Premier League og Saudi Arabien, som vil være på dupperne, hvis han ønsker at forlade den franske hovedstadsklub.
Kæmpe kamp: Her sendes Manchester United – Leeds
Hvis han beslutter sig for ikke at forlænge kontrakten, kan et skifte til sommer komme på tale, fordi det vil give Ligue 1-klubben mulighed for at sælge ham for et stort beløb.
Ousmane Dembélé blev i efteråret kåret til verdens bedste fodboldspiller for første gang i karrieren.



















