Mike Tullberg kritiseres for sin opførsel
Mike Tullberg har siden sin ansættelse hos FC Midtjylland ikke lagt skjul på, at han vil bidrage med stor energi på sidelinjen. Nogle gange er det også kammet over og har kostet ham gule kort.
Det gjorde det blandt andet i søndagens Superliga-kamp mod Brøndby, hvor temperamentet kom i kog, og han kom op at toppes med Brøndbys assistenttræner Henrik Hansen.
Mike Tullberg måtte føres væk af andre personer fra FC Midtjyllands stab, mens han også fik tildelt et gult kort for sin opførsel.
Kæmpe kamp: Her sendes Manchester United – Leeds
Og netop cheftrænerens opførsel får nu kritik af fodboldagenten Per Steffensen, som på Facebook deler sin holdning.
– Det største problem befandt sig på FC Midtjyllands bænk. Og det problem er synligt stort set hver eneste gang, storklubben fra den jyske hede spiller. Problemet hedder Mike Tullberg, skriver Per Steffensen.
Kan ikke opføre sig ordentligt
– En af Danmarks største klubber har en cheftræner, der ikke kan tøjle sit hidsige temperament eller opføre sig ordentligt i kampens hede.
– Jeg forholder mig ikke til Tullbergs fodboldfaglige evner, men cheftræneren, som lige præcis er ham, der skal kunne holde hovedet koldt og stå som et godt eksempel for den gruppe, han er sat i spidsen for som leder, fremstår i stedet direkte umoden og som et løsgående missil, der i hver kamp er i fare for at få et rødt kort. Det dur ikke.
Lige nu er FC Midtjylland fem point efter AGF i toppen af den danske Superliga.



















