Større end de fleste ved: Danskeren der blev pokalhelt i udlandet
Når man kortlægger omfanget af spillereksporten fra dansk fodbold til udlandsprofessionalismen i anden halvdel af 1960’erne, så er det faktisk fuldkommen overvældende hvor mange elitespillere der blev solgt.
I 1965 røg 9 af de bedste spillere til primært Skotland. I 1966 yderligere 8. Og selv om 7 spillere oveni skrev professionelle kontrakter i løbet af 1967, så formåede DBU alligevel at stille et talentfuldt og slagkraftigt landshold på benene. I 1968 alene kom hele 19 spillere til udlandet – især USA – og i 1969 yderligere 18. Det var efterhånden en umulig opgave at opstille et landshold på de daværende, givne betingelser. DBU havde kniven på struben og måtte indse at de forbenede amatøristiske idealer ikke længere rakte.
Første skridt var at byde hjemvendte, tidligere professionelle velkommen tilbage på det nationale mandskab. De første blev Ole Madsen og Ole Sørensen, og det medvirkede til at man – trods den absurde åreladning – kunne mønstre en fornuftig landskampsæson i 1969.
I den hjemlige 1. division tilhørte sæsonerne 1969 og 70 først og fremmest B.1903. Klubbens svenske træner Bosse Håkonsson bragte sit mandskab i en – efter danske forhold – ekstrem kondition, og man rådede over et væld af dygtige og talentfulde spillere. Blandt disse finder vi dagens landsholdsfødselar.
Jan Andersen spillede en essentiel rolle på 03’ernes midtbane, sammen med folk som Christian Andersen og Allan Michaelsen. Jan Andersen var en klog og dygtig central midtbanetekniker med et godt overblik og et udmærket skud. I kølvandet på B.1903’s succes debuterede han på A-landsholdet i juni 1969 mod Sverige, hvor han kom på banen som reserve for den føromtalte eks-professionelle Ole Sørensen. Danmark tabte desværre med 1-0. I sensommeren bankede Jan Andersen kraftigt på til en startplads på landsholdet, bl.a. med en kraftpræstation i det forrygende 1. divisionsopgør mod KB, hvor 03’erne vandt med 6-3. Andersen scorede to gange og fremstod som Man of the Match.
I september spillede Jan Andersen så sin første landskamp fra start, da danskerne i en underholdende kamp besejrede Finland med 5-2. Andersen havde tre klubkammerater fra B.1903 med sig på holdet; Torben Nielsen, Allan Michaelsen og Steen Rømer Larsen, og sidstnævnte scorede to gange.
Mesterskabet i 1969 kom i hus med et 4 points forspring til KB, men i 1970 vandt 03’erne med en papirtynd margin ned til sølvvinderne AB. I august var det hele nær kuldsejlet, da en færgeforsinkelse betød at 03’erne i realiteten kom for sent til 1. divisionskampen i Randers. Spillerne måtte lave en lynomklædning og blev i al hast smidt på banen uden opvarmning osv. Men københavnerne viste formatet og tog en overbevisende sejr på 6-1. Freja nedlagde protest over udeholdets sene ankomst, men den blev – sportsligt helt korrekt – afvist af DBU’s turneringsudvalg.
Jan Andersen medvirkede til at 03’erne fik endnu et mesterskab, men skrev dog, med 4 kampe tilbage af turneringen, professionel kontrakt med schweiziske FC Fribourg. Overgangssummen var angiveligt på 250000 kr.
Flere danske spillere nød pæn succes i den periode i alpelandet, men der er langt fra Schweiz til Danmark når det gælder medieomtale. Jan Andersens udlandskarriere gik i udpræget grad under radaren herhjemme, og selv om han fik en række stærke sæsoner hos ostenationen, blev der ikke flere landskampe end de 8 han opnåede i 69-70.
Andersen kom til Young Boys Bern fra Fribourg i 1972 og indtog en ledende rolle på midtbanen i samarbejde med den stærke schweiziske landsholdsspiller Karl Odermatt. I 1977 var danskeren med til at vinde den schweiziske pokalturnering. YB slog St. Gallen i finalen med 1-0, og Jan Andersen blev målscoringshelten med en flot flugter. Det var den hæderkronede klubs største resultat i en længere årrække.
I 1978 vendte Jan Andersen hjem til Danmark og afrundede karrieren i Ballerup. Siden virkede han som træner i en årrække, bl.a. i Avarta og en overgang i B.1903.
Jan blev 80 år gammel.
Æret være Jan Andersens minde.
