Sat af holdet: Spansk landsholdsspiller vil væk fra Barcelona
Det er ikke let at bevare en plads som fast mand hos Barcelona, og det har nu fået en spansk landsholdsspiller til at søge væk. Sådan lyder meldingen fra avisen Sport.
I starten af denne sæson var 22-årige Marc Casadó fast mand på midtbanen for Hansi Flicks mandskab, men det er han nu ikke længere. I syv af de seneste 12 kampe har han slet ikke været på banen.
Det har ifølge den spanske avis fået ham til at ønske luftforandringer i det kommende transfervindue.
Historisk: Kvinde ansat som cheftræner for Bundesliga-klub
På det seneste er Gavi kommet tilbage efter en skade, og det har øget konkurrencen på den centrale midtbane, og det har ikke været til Marc Casadós fordel.
Interesse for Marc Casadó
Marc Casadó, som har spillet to landskampe for Spanien, vil nu forsøge at finde en ny klub, hvor han kan fortsætte sin udvikling.
Han har to år tilbage af sin nuværende kontrakt, og tidligere er forhandlingerne om en ny aftale angiveligt strandet.
Samtidig går meldingen på, at klubber fra den bedste liga i Saudi Arabien er interesseret, og at det lige nu ligner den mest sandsynlige destination for ham.
Det forlyder, at Barcelona vil have omtrent 150 millioner kroner for den teknisk velfunderede midtbanespiller.


















