Mål i Arsenal-kamp vækker opsigt
Lørdag eftermiddag spilles den tidligere Premier League-kamp mellem Arsenal og Bournemouth, og her har en scoring vakt opsigt.
Efter 17 minutter bragte Eli Junior Kroupi gæsterne foran, da han dukkede op ved den fjerneste stolpe efter et indlæg.
Det var angriberens første mål siden den 31. januar, men det var ikke derfor, at det vakte opsigt.
Den blot 19-årige franskmand har nemlig været skarp foran kassen i denne sæson, som er hans første i Premier League.
Scoringen mod Arsenal var hans tiende i Premier League, og Opta har fundet en statistik frem i den anledning.
En historisk scoring
Eli Junior Kroupi er nemlig den første teenager siden Robbie Keane i 1999/00-sæsonen, som scorer mindst ti mål i sin debutsæson i Premier League.
Den tidligere irske topspiller scorede 12 gange for Coventry dengang, og det antal kan Eli Junior Kroupi også sagtens nå op på.
Da der var spillet 35 minuter af kampen scorede Viktor Gyökeres sit 18. sæsonmål, da han udlignede til 1-1 på et straffespark.
Kampen mellem Arsenal og Bournemouth kan ses på Amazon Prime.

















