Efter PSG-fiasko: Carragher slagter Liverpool
Liverpool hænger i en tynd tråd efter en afklapsning af Paris Saint-Germain i den første Champions League-kvartfinale.
Franskmændene dikterede alt med en svimlende overlegenhed, mens Arne Slots mandskab lignede statister i eget mareridt.
Selvom cifrene lød på 2–0, var dominansen total; de franske værter belejrede banen og efterlod gæsterne fra Merseyside med en historisk lav xG på blot 0,17.
Arne Slot har åbent indrømmet, at holdet slap ekstremt billigt fra Parc des Princes.
Nu rettes alt fokus mod returopgøret, hvor kun en magisk aften på Anfield kan redde Liverpool fra et ydmygende exit efter en kamp, hvor de knap fik rørte bolden.
Det slutter her: Derfor er Arne Slot færdig i Liverpool
Ekspert revser Liverpool
Efter nedsablingen i den franske hovedstad er der en klar vurdering fra Jamie Carragher.
– Det føltes som at se et hold fra en lavere division. På en måde er det faktisk et fantastisk resultat, for Liverpool kunne have indkasseret fem eller seks mål, udtaler Liverpool-legenden ifølge Sky Sports og fortsætter:
– Forskellen mellem de to hold er slående, især når man tænker på sidste sæson. Dengang var returkampen på Anfield utrolig spændende – det var to topklubber, der gik til den.
– Det er alarmerende at se sådan en forskel. Man kommer til at tænke: Hvordan er det kommet så vidt? Hvordan er det blevet så meget værre?
Nu er det kommet frem, at to stjerner bærer ansvaret for Liverpools formkuve, der kan koste Arne Slot jobbet. Læs mere.
Her er tre bud på en ny cheftræner i Brøndby


















