Skidt nyt for AGF inden Viborg-kamp
Lige nu topper AGF den danske Superliga med otte runder tilbage af sæsonen, men Jakob Poulsen kommer til at blive udfordret.
For Superligaens førerhold er nemlig ramt af flere skader, som kommer til at sætte sit præg på den resterende del af sæsonen.
Forud for mandagens opgør ude mod Viborg er der lige nu tvivl om en række profiler hos aarhusianerne.
Cheftræner Jakob Poulsen har over for Campo gjort det klart, at både Nicolai Poulsen, Oskar Haugstrup, Markus Solbakken, Stefen Tchambe og Rasmus Carstensensen er tvivlsomme.
Gennem en længere periode er der blevet passet godt på Nicolai Poulsen, som har skrantet en smule, og det er han stadig ikke kommet sig helt over.
Midtbanen kan blive en smule tynd i foråret, for norske Markus Solbakken kommer ifølge Jakob Poulsen ikke til at spille særlig meget den resterende del af sæsonen. Det samme er gældende for Stefen Tchambe.
Han har ikke spillet et eneste minut i en betydende kamp endnu i år, og det tyder altså ikke på, at han kommer til at bidrage specielt meget.
Højrebacken Rasmus Carstensen har spillet en stor rolle i denne sæson, og det vil være et hårdt slag for AGF at skulle undvære ham.


















