Smidt ud: Ny afsløring om Enzo Fernández og Real Madrid
Situationen omkring Enzo Fernández og Chelsea er blevet stadig mere anspændt.
Den argentinske midtbanespiller har åbent talt om sin fascination af Real Madrid og livet i den spanske hovedstad, hvilket har sat gang i spekulationer om et muligt skifte allerede til sommer.
Udtalelserne er faldet på et tidspunkt, hvor The Blues kæmper sportsligt, og det har skabt uro både internt og eksternt.
Ifølge flere medier, herunder The Telegraph, er utilfredsheden vokset i truppen, hvor spillere reagerer negativt på Fernández’ ledelsesstil som midlertidig anfører. Samtidig har klublegenden John Obi Mikel kritiseret hans fokus og loyalitet over for klubben.
Manager Liam Rosenior har angiveligt reageret kontant ved midlertidigt at udelade profilen fra truppen efter de kontroversielle udtalelser. Dermed misser den tidligere Benfica-spiller angiveligt pokalkampen mod Port Vale og en braget mod Manchester City.
Alt peger nu på en sommer, hvor Fernández’ fremtid i London er højest usikker, men nu kommer der en dugfrisk melding fra agentlejren.
Forstår ikke Enzo Fernández-problemer
Javier Pastore, der er Fernández’ agent forholder sig nu til den verserende sag.
– Straffen er fuldstændig uretfærdig. Enzo forstod ikke situationen. Han nævnte ingen klub eller sagde, at han ville forlade Chelsea, langt fra, indleder han ifølge Fabrizio Romano og uddyber:
– Han nævner kun Madrid, byen, fordi han blev spurgt, hvilken europæisk by han gerne ville bo i en dag, og han sagde Madrid. Men på intet tidspunkt siger han, at han vil forlade Chelsea eller London, lyder det således.
Andetsteds er det kommet frem, at tre store profiler fra det danske landshold kan have spillet sin sidste kamp i rødt og hvidt. Læs mere.
Efter VM-katastrofen: Tre bud på en ny dansk landstræner



















