Afsløret efter tragedien: Den sidste besked til Diogo Jota rører alle
En hjerteskærende sidste besked, som Diogo Jotas enke sendte til den nu afdøde Liverpool-stjerne kort før bilulykken er netop blevet afsløret i en ny bog.
Jota og hans bror, André Silva, omkom i en tragisk bilulykke i Zamora i det nordvestlige Spanien i juli. Brødreparret var på vej til Santander i en grøn Lamborghini Huracan, som Jota havde lejet.
I forbindelse med en overhaling eksploderede et dæk, og herefter satte det bilen i brand.
Den afdøde Liverpool-stjernen var på vej hjem til Merseyside. Inden havde han af lægestaben fået at vide, at han helst ikke skulle foretage rejsen med fly som følge af en lungeoperation. Begge blev fundet døde på stedet, da redningsmandskabet ankom.
Blot 11 dage før sin tragiske død, blev Jota gift med barndomskæresten Rute Cardoso i en kirke i hjembyen Porto i Portugal. Parret havde tre børn sammen, og enken Rute erindrer nu Diogo Jotas store kærlighed i en ny biografi med navnet ‘Nunca Mais e Muito Tempo’, der til dansk bedst kan oversættes ‘Der er længe, til vi mødes igen’.
Den sidste besked til Diogo Jota
I bogen, hvis forfatter er den tidligere fodboldspiller José Manuel Delgado, og som udkommer den 9. april, afsløres den sidste besked fra Rute, som aldrig nåede frem til Jota.
Hjerteskærende nok var det omkring en video fra brylluppet, som hun netop havde modtaget.
På portugisisk TV delte værten Isabel Figueira flere detaljer fra bogen:
– Det, som chokerede mig mest, da jeg læste udsnittet fra bogen er den måde, som Rute fortæller om de sidste besked, hun sender til ham, men som Diogo aldrig modtager.
– Hun fortæller, at hun netop havde modtaget bryllupsvideoen og skrev: ‘Skat, når I stopper, så ring til mig, for jeg har noget, jeg gerne vil vise dig’, og det var så videoen.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Jotas sidste Instagram-opslag var også en video fra brylluppet, som han delte blot få timer før sin død.
Jotas nummer 20 blev “sendt på pension” efter hans død. Klubbens fans giver jævnligt bifald i det 20. minut for at erindres Jota, der scorede 65 mål og vandt fire trofæer med The Reds.
Rute og parrets tre børn er siden flyttet tilbage til Gondomar nær Porto.
Andetsteds forlyder det nu, at Manchester United er klar til at slå transferrekord. Læs mere her.



















