Van Persie ikke sikker på United-fremtid
Robin van Persie scorede 18 mål under David Moyes, men i hans seneste sæson under landsmand Louis van Gaal blev det kun til 10 scoringer. Det sår tvivl om, hvor længe van Persie er at finde på Old Trafford.
Wayne Rooney ligner van Gaals foretrukne angriber i managerens 4-3-3-system, og mængden af spilletid kan blive begrænset for van Persie. Selv er han i tvivl om situationen, som han kalder mærkelig.
– Det er en mærkelig og svær situation. En ny situation er måske et bedre ord. Jeg må tænke realistisk. Det er min ambition at spille de næste år. Jeg tænker på min familie og mine børn. De er vigtige.
– Hvis det bliver værre, og jeg ikke spiller meget i næste sæson, vil det ikke være en ideel situation forud for EM 2016. Jeg kan ikke sige noget endnu, det er svært, lyder det fra van Persie, som dog ikke beskylder van Gaal for noget.
– Louis skal holde styr på 25 spillere, ikke kun mig.
Robin van Persie fylder 32 år den 6. august.