United har første sommertransfer i hus: Fire andre er på vej
Manchester United fortsætter deres jagt på fremtidens stjerner, hvor en aftale allerede er i hus, men det stopper ikke her.
De Røde Djævle har sikret sig den 17-årige midtbaneprofil Cristian Orozco. Den colombianske U19-anfører skifter til Old Trafford i juli 2026, når han fylder 18 år.
Handlen, der bekræftes af The Athletic, understreger Uniteds nye strategi med fokus på rå talenter.
Orozco beskrives som en moden ledertype med enormt potentiale og bliver næste navn i rækken af unge investeringer efter profiler som Chido Obi og Sékou Koné. En overraskende, men målrettet forstærkning til fremtidens United-hold.
Til førsteholdet er der også store transfers på vej, hvor Casemiro, Manuel Ugarte og Joshua Zirkzee er på vej væk fra Old Trafford. Blot for at nævne nogle af de mange spillere, der synger på sidste vers.
Manchester Evening News rapporter, at United vil gå efter en yngre venstreback og en venstrekant, og at de er på markedet efter mindst to midtbanespillere.
Her er der allerede flere spændende navne på blokken. På midtbanen er Elliot Anderson fra Nottingham Forest den klare førsteprioritet. Englænderen er dog også rygtet til Manchester City, hvorfor en heftig transferduel er i gang.
Derudover er Sandro Tonali og Bruno Guimaraes fra Newcastle ligeledes i kikkerten, men prisskiltet kan ende med at blive en forhindring for en potentiel transfer til sommer.
På venstre back er der særligt to navne, der vækker opsigt. Det drejer sig om Samuel Dahl fra Benfica, mens også David Raum fra RB Leipzig skulle være på radaren.
Nu er det kommet frem, at tre store profiler fra det danske landshold kan have spillet sin sidste kamp i rødt og hvidt. Læs mere.
Efter VM-katastrofen: Tre bud på en ny dansk landstræner


















