Medie: Landstræner vil trække sig efter VM-fadæse
Der er flere store nationer, der ikke kommer med til VM.
Danmark led et smerteligt nederlag til Tjekkiet, hvorfor Brian Riemer og kompagni må se til fra sofaen til sommer, når slutrunden i USA, Canada og Mexico finder sted. Men de røde og hvide er ikke de eneste.
For tredje gang i træk må de firedobbelte verdensmestre se en slutrunde fra sidelinjen – en sportslig katastrofe uden sidestykke.
Nedturen blev total tirsdag aften i en playoff-gyser mod Bosnien. Efter 120 minutters drama svigtede nerverne i straffesparkskonkurrencen, hvor kun Newcastle-stjernen Sandro Tonali formåede at nette.
Fiaskoen kan få flere hoveder til at rulle; landstræner Gennaro Gattuso overvejer således at trække sig øjeblikkeligt efter det mislykkede forsøg på at genrejse Azzurri. Det skriver Calciomercato.
Men oprydningen stopper ikke på bænken.
Danmarks VM-drøm er knust. Nu uddeler fodboldhistoriker Michael Kjærbøl karakterer ud til det danske landshold, hvor særligt én spiller får opsigtsvækkende kritik. Læs mere.
Flere fyringer på vej efter VM-fiasko
Den italienske sportsminister kræver nu, at fodboldpræsident Gabriele Gravina går af, så en total genopbygning af landets fodboldstruktur kan begynde.
Italien skriver sig ind i historiebøgerne som den første tidligere vinder, der glipper tre slutrunder på stribe.
Mens nationen slikker sårene, tikker uret mod VM-starten om blot 70 dage – en fest, som hverken Rom eller København er inviteret til.
Andetsteds er det kommet frem, at tre store profiler fra det danske landshold kan have spillet sin sidste kamp i rødt og hvidt. Læs mere.


















