Tysk profil kan misse VM-slutrunden
Der er en væsentlig risiko for, at Julian Nagelsmann kan komme til at mangle en tysk profil under sommerens VM-slutrunde.
På et pressemøde har den tyske landstræner således givet udtryk for, at Dortmund-stjernen Felix Nmecha kan ende med at måtte følge slutrunden i fjernsynet.
Sådan skal Danmark stille op mod Tjekkiet
Han har nemlig pådraget sig en knæskade, og de umiddelbare meldinger er ikke specielt positive.
– Det er helt klart en skade, der ikke bare er uden problemer. Der er uden tvivl en risiko for, at han ikke kan spille VM, lød det fra den tyske landstræner ifølge fodboldmagasinet Kicker.
En vigtig mand på midtbanen
Den 25-årige midtbanespiller, som måler 190 centimeter, har en fortid i ungdomsafdelingen hos Manchester City, hvor han var frem til sommeren 2021, inden han drog til Wolfsburg på en fri transfer.
To år senere blev han solgt til Dortmund for omtrent 225 millioner kroner, og han har sidenhen udviklet sig til at blive en nøglespiller for storklubben.
I denne sæson har han fra sin position på den centrale midtbane spillet 40 kampe for Dortmund, hvor han har bidraget med fem scoringer og tre assists.
Derudover har han spillet seks landskampe, og formodningen er, at han er sikker mand i truppen, hvis han når at blive klar til sommerens slutrunde.



















