Overraskende melding om Alexander Isak
Alexander Isak håber at kunne tilslutte sig Liverpool-træningen senere på ugen.
Det skriver Paul Joyce nu for The Times.
Den svenske angriber har været ude med et brækket ben siden december, og indledningsvist lød det, at han ville være ude resten af sæsonen, men nu er der tilsyneladende kommet andre boller på suppen.
Bliver Alexander Isak klar til FA Cup-braget mod Manchester City?
Lørdag gælder det en kamp, der meget vel kan få afgørende betydning for Arne Slot og kompagni. The Reds sakker agterud i Premier League, hvor mesterskabet for længst er afskrevet, men i FA Cup-kvartfinalen mod Manchester City lørdag kan klubbens fiaskosæson for alvor blive tydeliggjort, hvis det ender med et nederlag.
Ifølge Paul Joyce er det dog noget tvivlsomt, at den svenske angriber når at blive klar til kvartfinalen, der spilles 13.45 på Etihad Stadium.
Kvartfinalen i Champions League mod Paris Saint-Germain om ni dage venes i stedet at være en mere realistisk returdato.
Til gengæld kan Slot og kompagni glæde sig over, at 33-årige Mohamed Salah, som tirsdag i sidste uge bekendtgjorde sit exit fra klubben efter sæsonen, er med, efter at han ellers har døjet med en mindre muskelskade her i landsholdspausen.
Derudover er der uvished om, hvornår Alisson igen kan være tilbage på førsteholdet. Den brasilianske målmand gik også glip af 2-1-nederlaget til Brighton inden landsholdspausen. Dengang lød det således fra Arne Slot efter opgøret:
Alisson vil helt bestemt være ude i forbindelse med den kommende landsholdspause, men lad os se, hvad der sker efterfølgende.
Allerede inden transfervinduet er begyndt, har Liverpool to handler på plads. Læs mere her.


















