Annonce
Annonce
Foto : Polfoto
Telegraph: Han forventes at blive ny Newcastle-manager
Den nu tidligere Newcastle-manager, Alan Pardew, forlod klubben tilbage i januar til fordel for Crystal Palace, som han nu står i spidsen for.
Siden da har Newcastle haft John Carver, som dog kun er en midlertidig manager, hvorfor klubben inden længe skal have fundet sig en ny.
Mange navne er blevet nævnt, og i går berettede Sky Sports, at man vil forsøge at hente Patrick Viera ind, men endnu er det uvist, hvem der kommer til at tage permanent over.
Skal man tro The Telegraph, så bliver det højst sandsynligt den tidligere engelske landstræner, Steve McClaren, der skal overtage John Carvers job, eftersom klubben nu har henvendt til ham for tredje gang.
Annonce