Fælder brutal dom over Jacob Neestrup
Jacob Neestrup er under massivt pres i F.C. København, hvor alle pile peger i den forkerte retning for tiden.
Derfor skulle den dygtige cheftræner nu være reelt fyringstruet, hvis og såfremt FCK finder en fuldgod erstatning for danskeren i indeværende sæson. Det erfarer netmediet Bold.
De forsvarende danske mestre har hentet ét sølle point i deres seneste otte kampe i den hjemlige liga, mens de ikke har vundet en Superliga-dyst siden november sidste år.
Det får Nicklas Bendtner til at ryste på hovedet af sin tidligere arbejdsgiver.
Jacob Neestrup og FCK i totalt kollaps
– Det der også er sindssygt ved alt det her, det er, at det er en træner, der har fået FCK i Champions League, der har skabt nogle kæmpe resultater med stort set den samme trup, indleder han til podcasten “Stolpe Ind” på Podimo og supplerer:
– Det er det skelsættende for mig, at det stort set er den samme trup, der har taget dansk fodbold og FCK op på et rigtig højt niveau, som bare er faldet ned i nedrykningskampen i Superligaen.
– Man ville rigtig gerne have noget insiderviden på, hvad det er, understreger Bendtner således.
Løverne møder Silkeborg efter landskampspausen i Superligaen, mens de fortsat har en pokalfinale mod FC Midtjylland i vente.
Tre bud på en ny cheftræner i FCK



















