Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta: Afklaring på kontrakt efter finalen

30.05.2015 Kl. 08:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I de seneste fire sæsoner har Mikel Arteta tørnet ud for Arsenal, og den spanske midtbanespiller har været fast mand for The Gunners siden sin ankomst fra Everton i sommeren 2011.

Denne sæson har han dog fået spoleret på grund af gentagende skader, og derfor er det blot blevet til syv Premier League-kampe for baskeren, der også snart skal snakke kontrakt med Arsenal.

Arteta siger også, at der meget snart kommer en afklaring på fremtiden.

– Det har været en underlig sæson for mig på grund af min skade. Der har været nogle svære perioder, men jeg har lært meget, og det har været fint at se tingene fra sidelinjen, hvor jeg kan komme med andre inputs, siger Arteta ifølge Sky Sports.

– Jeg vil rigtig gerne blive, og klubben og jeg er enige om, hvad der skal ske. Vi vil annoncere noget efter finalen. 

Annonce