Liverpool og Tottenham kæmper om angriber
Burnley-angriberen Danny Ings har ingen kontrakt efter juni måned. Dette vil flere Premier League-klubber nu udnytte, da de kan hente spilleren på en fri transfer. Flere klubber har været meldt interesseret i angriberen, men ifølge The Independent er der altså nu kun to seriøde bejlere tilbage.
Tottenham og Liverpool skal kæmpe imod hinanden om Ings underskrift. Liverpool har i længere tid været kædet sammen med Ings, og angrebsproblemer i Liverpool kunne tyde på, at Brendan Rodgers gerne vil have en ny angriber til klubben.
Hvis en klub skal hente Ings bliver det dog ikke helt gratis. Den klub han skifter til skal betale imellem 5-6 millioner pund, da spilleren er under 24, og Burnley allerede har tilbudt Ings en ny kontrakt.
Ings scorede 11 mål for Burnley i sæson, og han blev dermed holdets topscorer.
