Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham tæt på tidligere topspiller

25.03.2026 Kl. 11:55

Ifølge det britiske medie The Telegraph nærmer Tottenham sig en ny sportsdirektør, som har et imponerende cv med i rygsækken. 

Det seneste stykke tid har klubben jagtet en ny sportsdirektør efter afskeden med italienske Fabio Paratici, og her har både Dougie Freedman og Paul Winstanley været på blokken. 

Her er tre spillere, der kan afløse Mohamed Salah i Liverpool

Ingen af de to lader dog til at komme til den kriseramte engelske storklub, som i stedet har kigget mod Tyskland for at finde en mulighed. 

Den tidligere tyske topspiller Sebastian Kehl har de seneste fire år været sportsdirektør hos Dortmund, men det job forlod han for nylig. Han står derfor uden job nu. 

Til møde i London

Ifølge The Telegraph var han i sidste uge i London for at holde et møde, og han bliver nu nævnt som en seriøs kandidat til jobbet hos Tottenham. 

Indtil videre er det danske Johan Lange, som er teknisk direktør i klubben, som også varetager jobbet, men han er også kommet i modvind blandt klubbens fans. 

Sebastian Kehl har hos Dortmund været med til at hente blandt andre Serhou Guirassy, Karim Adeyemi, Nico Schlotterback og Jobe Bellingham. 

Som aktiv var han blandt andet anfører for Dortmund, og han var med til at vinde Bundesligaen i både 2011 og 2012. 

Kasper Hjulmand meldes færdig i Bundesliga-klubben Bayer Leverkusen

Seneste ny

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce