Målmand, flygtning og SS-soldat: Den mørke sandhed om 'Den Sorte Panter'
Hvem opfandt den ”fremskudte keeper-rolle” i international fodbold? Hvem var den første målmand, der vovede sig væk fra målstregen og ud i feltet som sweeper og dermed deltog i spillet som ekstra forsvarer?
Vi kan i alt fald hurtigt fastslå, at det ikke er Manuel Neuer, for der var ankermænd langt længere tilbage i historien, der fungerede som dristige innovatorer på området, og dermed inspirerede det moderne målmandsspil.
Med risiko for at blive hængt ud for national chauvinisme, vil jeg – i ganske alvor – fremhæve Danmarks og Boldklubben Frems fremragende målmand, Sophus Hansen, der vogtede buret på det danske landshold i tiden 1911-20. Sophus havde mod og overblik nok til at gå langt ud af sit mål og sweepe for forsvaret (det kaldte man det naturligvis ikke dengang), og det vakte stor opsigt. Sportspressens journalister anså Sophus’ eskapader som noget pjank og alt for risikabelt. Men måtte nødtvungent erkende, at han slap heldigt (i virkeligheden dygtigt) fra sine mange ”skovture”. I 1910’erne var det totalt uset og uhørt, at en keeper forvaltede spillet på den vis. Så Sophus var banebrydende.
Når den danske verdensklassemålmands fremsynede spillestil i dag er gået i glemmebogen, så handler det utvivlsomt om, at der jo ikke var tv-billeder fra kampene, og eksponeringen derfor begrænsede sig til tilskuerne på stadion og dem som læste avisreferaterne. Vi skal frem til 1950’erne for at finde de målmænd, der har fået ”æren” for at være de første ”sweeper-keepere”.
De fleste vil nok pege på Sovjets Lev Jashin, men blandt fodboldhistorikere er der ofte tale om Ungarns Gyula Grosics, der – ligesom Jashin – kaldtes ”den Sorte Panter”.
Den lynhurtige Panter
Grosics var den perfekte ankermand for Ungarns ”Gyldne Team”, de ”Magiske Magyarer” i 1950’erne.
Landstræneren Gustav Sebes udviklede en spillestil med stor bevægelighed og fleksibilitet, lidt a la Hollands berømte totalfodbold i 1970’erne. En keeper med suverænt overblik og hurtighed nok til at fungere som ekstra forsvarsspiller og gå langt frem, endda uden for feltet, passede som fod i hose ind i Sebes’ taktik.
Grosics levede op til alle de nødvendige forudsætninger. Han var lynhurtig og meget reaktionsstærk, og han indså, at målmandens udgangsposition altid skulle være flere meter foran målstregen, så det blev nemmere at gribe ind i spillet – stik modsat det dengang gængse dogme.
Med den sortklædte ”Panter” på mål, gik ungarerne fra sejr til sejr med seværdigt og virtuost spil. OL-guld i 1952 blev platform for to knusende, og stærkt opsigtsvækkende, sejre over England, og for en VM-kampagne i 1954 hvor Puskas og co. stillede op som storfavoritter til titlen.
Da Vesttyskland sensationelt sejrede i ”Miraklet i Bern”, finalen ved slutrunden i 1954, var det Ungarns første nederlag i 41 landskampe siden 1949.
Dunkle skeletter i skabet
Var Grosics den optimale keeper for Gustav Sebes, så var han til gengæld ikke nogen mønsterborger i det kommunistisk styrede Ungarn. Allerede i 1949 forsøgte han at stikke af til Vesten, og han lagde aldrig skjul på sin modstand imod regimet. Det blev – utvivlsomt – kun tålt på grund af målmandens sportslige succes og hans store betydning for landsholdet.
I 1956 var Grosics involveret i opstanden imod kommunismen, der jo som bekendt endte med en sovjetisk militær intervention. Ligesom flere andre topspillere hoppede keeperen af, men hans deltagelse i en turné i Sydamerika for de landflygtige ungarere, blev – helt urimeligt – straffet af FIFA med lange karantæner. Spillerne havde ikke haft en klubtilknytning, og deres optrædener i ”private fodboldarrangementer” blev takseret til en slags anarki. Der er nok ingen tvivl om, at Sovjetunionen og de østeuropæiske medlemslande udøvede gevaldig pression. Grosics valgte derefter at vende hjem til Ungarn. Han blev atter indrulleret på landsholdet og vogtede målet for Ungarn ved VM i 1958 og 1962.
I Ole Skjoldhøjs ”Manden i Buret” afdækkes en længe hemmeligholdt og skjult problematik i Grosics fortid.
I den sidste del af 2. verdenskrig havde han været frivillig i den ungarske SS-brigade, ”Hunyadi”. Det sandsynliggør, at han tog del i krigsforbrydelser i 1944-45. Det blev afsløret af myndighederne, da Grosics – helt pludseligt og meget ukarakteristisk – søgte om medlemskab af det kommunistiske parti engang i 1960’erne. Sweeper-keeperen havde dunkle skeletter i skabet.
Efter den aktive karriere blev Gyula Grosics træner, og han stod en overgang i spidsen for det kuwaitiske landshold.
Panteren gik bort i 2014, 88 år gammel.
