Pellegrini: City vinder Premier League næste år
Manchester City måtte efter sidste års "double" skuffe i år med nul trofæer, hvilket hverken har behaget fansene, spillerne eller for den sags skyld manager, Manuel Pellegrini. Han forsikrer dog nu, at de genvinder titlen i næste sæson:
– Jeg er sikker på, at vi bliver meget stærkere til næste sæson, og det vil vi vise ved at vinde Premier League-titlen tilbage, siger den 61-årige chilener og fortsætter:
– Samtidig med, at stadionet vokser, så vokser klubben også. Der er en masse ting i vores projekt, som vi må bevise år efter år, og derfor har jeg også ugentlig kontakt med ejerne, der ved præcis, hvad jeg tænker, og jeg ved præcis, hvad de tænker, forklarer han yderligere til Manchester Evening News.
Manchester City måtte nøjes med sølvmedaljer i år, mens Chelsea løb med guldet.