Stjernetræner siger 'ja' til Tottenham på én betingelse
Tottenham kan være på vej til at skille sig af med Igor Tudor, mens en topkandidat har stillet sig klar i kulissen.
Roberto De Zerbi er ikke længere i spidsen for Marseille. Den franske storklub meddelte tidligere på året, at parterne gik hver til sit efter gensidig aftale, selvom holdet fortsat var med i den sjove ende af Ligue 1.
En af årsagerne til afskeden inkluderer blandt andet et tidligt exit fra Champions League, som tydeligvis har vejet tungt i beslutningen.
Nu spekuleres der på et comeback til Premier League, hvor De Zerbi kædes sammen med både Manchester United og Tottenham.
Michael Carrick har midlertidigt stabiliseret United, hvorfor klubben i skrivende stund har indstillet deres jagt efter en permanent løsning. Roberto De Zerbi fremstår ellers som et oplagt navn med sin offensive spillestil og tidligere succes i Brighton.
Nu har landstræner Brian Riemer udtaget landsholdet, hvor der er flere overraskelser i truppen. I videoafspilleren herunder kan du høre mere om den forventede danske startopstilling.
Kan blive den næste træner i Tottenham
Ifølge The Telegraph foretrækker italieneren angiveligt Tottenham, men kun hvis klubben sikrer Premier League-status.
Spurs kæmper for øjeblikket i bunden af ligaen, hvor der kun er ét sølle point ned til West Ham under stregen. Det sker efter, at Spurs led et chokerende nederlag på 0-3 hjemme til konkurrenterne i bundstriden fra Nottingham Forest.
Nu er det kommet frem, at landstræner Brian Riemer har truffet sin beslutning om, hvem der skal være den nye førstemålmand for Danmark. Læs mere.
Ikke i tvivl: Bo Henriksen skal afløse Jacob Neestrup

















