Kolo Toure hentyder kontraktforlængelse
Kolo Toure har ikke fået meget spilletid for Liverpool i denne sæson, hvor han ofte har set yngre spillere som Emre Can og Mahmadou Sakho stå foran i køen. Kontrakten med Liverpool udløber efter denne sæson, men trods den begrænsede spilletid ligner det alligevel, at den tidligere Ivorianske landsholdsspiller vil afslutte sin karriere i Liverpool.
Den 35-årige ivorianer afslører, at han er i forhandlinger med Liverpool om en ny 12 måneder lang kontrakt:
– Jeg tror, at min fremtid vil blive afgjort inden for kort tid. Jeg er langt i forhandlingerne med Liverpool.
– Liverpool er en stor klub, som jeg kan se mig selv afslutte karrieren i.
En af grundene til at slutte karrieren i England skyldes, at Kolo Toures børn er startet i skole og ser sig selv som værende englændere, hvilket spiller ind i den rutinerede spillers valg af klub:
– Jeg har spillet i Premier League i mange år efterhånden, og jeg elsker at spille i denne liga.
– Derudover går mine børn i engelske skoler, hvilket også spiller ind i mit valg af at blive i Liverpool, siger Kolo Toure.