Rasmus Højlund deler vandene
Den danske landsholdsspiller Rasmus Højlund har endnu engang skabt overskrifter efter en kamp for klubholdet Napoli.
Fredag aften var det italienske mesterhold i aktion på udebane mod Cagliari, og for Gud ved hvilken gang, var Rasmus Højlund at finde i startopstillingen. Angriberen starter simpelthen bare kamp efter kamp – også selvom Romelu Lukaku nu er tilbage.
Manchester United bekræfter dødsfald
Napoli vandt kampen 1-0, og der var masser af blandede reaktioner på de sociale medier til den danske frontløber, som ikke kom på måltavlen.
– Højlund er en tank, roser en bruger på X den danske angriber.
– Du må have set den elendige kamp, han præsterede. Det må være det bedste salg nogensinde for United. Højlund er pisse ringe, skriver en anden bruger.
– Højlund har brug for en træner, der kan hjælpe ham med at tage sprinter, ligesom Spalletti gjorde for Osimhen. Han mangler det sidste skridt for at blive en dominerende kraft i Italien, skriver en tredje.
– Højlund spiller, som var han tvunget til at være fodboldspiller, skriver en fjerde bruger.
I de italienske medier er der faldet yderst middelmådige karakterer af til Napolis førstevalg i angrebet oven på kampen.



















