Medie: Tre PL-profiler topper Rodgers' ønskeliste
I disse dage bliver der rygtet utallige spillere til Liverpool, men nogle af navnene går igen og igen – og ifølge The Times har Brendan Rodgers tre Premier League-profiler på sin ønskeliste.
Liverpool-manageren har gjort det klart, at man vil styrke offensiven, og han har angiveligt udset sig Christian Benteke. Den belgiske angriber var også på vej væk fra Aston Villa sidste sommer, men han skrev i stedet under på en ny aftale. Brendan Rodgers står efter sigende klar med et stort bud og er også villig til at smide Rickie Lambert oveni handlen, som Aston Villa forsøgte at hente i vinterens transfervindue.
Derudover har han også udset sig James Milner og Danny Ings, der begge har kontraktudløb med henholdsvis Manchester City og Danny Ings den 30. juni.
Udover Rickie Lambert står Mario Balotelli og Fabio Borini også til at blive solgt denne sommer.