Rekordsejr til Arsenal over WBA
Arsenal startede ud med buller og brag på trods af flere stamspillere fik sig et hvil. Der var blevet plads til både Jack Wilshere og Theo Walcott fra start, og de to englændere fik afgørende betydnings for kampens resultat.
Allerede efter fire minutter var Walcott på spil, da han på fremragende vis hamrede bolden i op krogen hos en chanceløs Myhill. Dette var dog ikke det eneste man så til Walcott før han blev skiftet ud i det 69. minut. Den engelske hurtigløber var nemlig på spil igen ti minutter efter sin første scoring. Denne gang satte han en tå på en bold, som havnede i nettet. Efter scoringen farede han ud til Arsenals fysioterapeut, som fik en kæmpe krammer. De to har haft mange timer sammen i denne sæson, da Walcott har tilbragt det meste af tiden hos ham – og ikke på banen.
Jack Wilshere gav også fysioterapeuten et kram, da han tre minutter efter Walcotts scoring til 2-0 også ville på tavlen. Dette skete med et sublimt hug lige ude for feltet, som blev hamret op i nettaget med lynets hast. En flugter, som er værd at se igen.
Ydmygelsen af West Bromwich var dog ikke slut endnu, da Walcott sikrede sig et hattrick efter 37 minutter. Denne gang jublede han sammen med resten af Arsenal-spillerne, der var utrolig glade for succesen, der tilfaldt den hårdtprøvede angriber.
I anden halvleg faldt tempoet enormt, og det lignede mest af alt, at begge hold var tilfredse med 4-0. Chancerne var stadigvæk mange til Arsenal, men på grund af det langsomme tempo, kom WBA også frem til flere chancer. Én af West Bromwichs chancer udmøntede sig også i en reducering til 4-1. Dette mål blev scoret efter ca. en times spil af McAuley.
Efterfølgende satte Arsenal sig endnu engang på kampen og kørte stilsikkert en sejr i land. Flere af profilerne fra kampen fik også lov at blive udskiftet til fansenes hyldest. Ramsey, Giroud og Oxlade-Chamberlain fik nemlig lov at komme på banen. Førstnævnte kom ind med masser af gå-på-mod, og ramte bl.a. stolpen to gange i midten af anden halvleg.
Kampen endte dog uden flere scoringer, og Arsenal bevarer dermed deres rekord for flest år i træk uden nederlag på sidste spilledag.
