Den ukendte mand på billedet: Sepp Pionteks mest trofaste soldat
Når man ser fotos af det danske ”Dynamitlandshold fra 1980’erne, så er spillerne ret genkendelige for de fleste. Man behøver ikke selv at have oplevet suset fra Wembley i 1983 eller set EM i Frankrig året efter, for at kunne udpege stjerner som Simonsen, Elkjær, Lerby, Arnesen osv. Men jeg har ret ofte oplevet, at folk spørger om hvem den lidt spinkle fyr med de markante ansigtstræk er på billederne. For selv om man sad klinet til skærmen, eller ligefrem drog med på Roliganbølgen, så er det ikke sikkert, at man husker Ole Rasmussen. Det er synd, for han var en af landsholdets mest vigtige aktører.
Den lidt anonyme Rasmussen var en særdeles pålidelig, stabil og pligtopfyldende forsvarer. Ikke en mand med store armbevægelser, men uhyre nyttig. Han svigtede aldrig sine opgaver, hvad enten det var at markere modstandernes bedste angriber, agere solid defensiv back, eller udføre et nødvendigt rugbrødsarbejde på den defensive midtbane. Ligesom slideren Jens Jørn Bertelsen var Ole en af de spillere, der altid ofrede sig uden at kny i holdets tjeneste, og for at andre, mere profilerede stjernespillere, kunne bruge deres kompetencer og ressourcer på offensiven.
Anonym helt
Ole Bo Rasmussen fra sjællandske Holme Olstrup spillede for (fødebyen) Næstved fra han var 12 år i 1964 og frem til 1975, hvor han hjalp klubben til DM-bronze.
I 1975 skrev Rasmussen kontrakt med Hertha Berlin, hvor han spillede en række udmærkede sæsoner. En overgang var han på hold med den tidligere KB’er Henrik Agerbeck, og også dribletroldmanden Jørgen Kristensen optrådte for berlinerne en overgang.
I 1979 var Rasmussen og Agerbeck med til at spille pokalfinale for Hertha. Desværre vandt Fortuna Düsseldorf på Niedersachsen Stadion i Hannover med 1-0 efter forlænget spilletid.
Samme år slog Hertha Esbjerg ud i 3. runde af UEFA Cup turneringen, og berlinerne var endda tæt på at gå hele vejen til finalen, men blev stoppet på udebanemål af Røde Stjerne Beograd i semifinalen. Ole Rasmussen var med som defensiv midtbanespiller (”manndecker”) i det første opgør i Beograd.
I 1980-81 optrådte Rasmussen for OB, for derefter at tage yderligere tre sæsoner i Vesttyskland for Hertha.
Pionteks vigtige arbejdsmand
Fra 1972 til 75 spillede Ole 11 U-landskampe, og i sidstnævnte år debuterede han på A-landsholdet. Det var en frygtelig landskampsæson, hvor Danmark kun formåede at slå Finland, og hvor landstræner Rudi Strittichs defensive tilgang blev mere og mere håbløs. De udlandsprofessionelle orkede ikke landskampene, ikke engang det årlige prestigeopgør mod Sverige. Oles debut var mod netop Sverige i Malmö, hvor kun Birger Jensen, Benny Nielsen, Morten Olsen og Tommy Hansen repræsenterede nationens prof’er. Alligevel opnåede danskerne 0-0, og Rasmussen fik en rigtig pæn – om end karakteristisk stille – debut.
Året efter blev Ole fast inventar på landsholdet under den nye træner, Kurt Nielsen. Han var dog ikke med i den afgørende VM-kvalifikationskamp i Idrætsparken i 1977 mod Polen. Med ham på holdet havde defensiven formentlig ikke vaklet så grelt, men Kurt Nielsen overså muligvis Oles kvaliteter, og holdt ham ude på bænken.
Til gengæld anerkendte Sepp Piontek Rasmussens værd. Sepp kendte Ole som en pligtopfyldende og dygtig forsvarer fra Bundesligaen, og han blev hurtigt fast inventar på Pionteks ”Dynamithold”. Sjællænderen spillede hele 31 landskampe i Sepps regi, heriblandt de fleste af EM-kvalifikationskampene i 1982-83 og to af EM-slutrundeopgørene i Frankrig.
I efteråret 1984 vendte Ole hjem og kunne, meget passende, runde karrieren på topplan af i Næstved. Han optrådte for sidste gang på landsholdet i september 1984 i en testkamp mod Østrig (3-1), hvorefter han (meget symptomatisk) lige så stille takkede af. I alt blev det til 41 A-landskampe og et enkelt mål. Det faldt i 1976 i VM-kvalifikationskampen på Cypern, som Danmark vandt med 5-1.
Efter den aktive karriere var Ole Rasmussen træner for forskellige sjællandske klubber, og i mange år har han drevet et landbrug som kartoffelbonde på hjemegnen ved Holme Olstrup.
